Til læreren

regler

fjernundervisning

Køb spillet

Start spil

Forslag til spilvariationer og efterbehandlings-
øvelser

Spilvariationer og efterbehandlingsøvelser

Sådan kan I variere spillet:

1. Spil Syntaxia fysisk i klassen eller online i fjernundervisningen:
Spillet fungerer lige så fint online som i fysisk format, og den primære forskel er holdinddelingen. Spiller I det fysiske brætspil, inddeles hver brætspilsgruppe i to hold, der indbyrdes kæmper om at samle flest point undervejs i flugten ud af Syntaxia. Spiller I online, sidder eleverne udelukkende i små hold, der ikke tæller point, men blot samarbejder om at komme ud af Syntaxia.

2. Spil med flere eller færre spørgsmål i hvert område af Syntaxia:
Vi anbefaler, at eleverne trækker to spørgsmål i hvert område af Syntaxia, men du kan som lærer selv styre spillets varighed og sværhedsgrad ved at bestemme, hvor mange spørgsmål eleverne skal besvare i hvert område. På den måde kan et spil vare et sted mellem 30 og 90 minutter, afhængigt af om eleverne skal besvare ét eller seks spørgsmål pr. område.

3. Spil på tid:
Inddrag tiden som spilelement ved at give holdene maks. ét minut til at svare på spørgsmålene i hvert område. Når de ikke at svare (eller svarer de forkert) inden for de 60 sekunder, får det næste hold i rækken mulighed for at svare på spørgsmålet og potentielt vinde pointet. Denne spilvariation gælder kun i det fysiske spil.

4. Spil sammen som klasse:
Du logger ind i onlineversionen af Syntaxia og deler din skærm på klassens storskærm. Spillet foregår som normalt, bortset fra at eleverne spiller som ét samlet hold. Du trækker et valgfrit antal spørgsmål i hvert område, og eleverne svarer enkeltvis på spørgsmålene ved enten at blive udpeget eller ved at melde sig frivilligt. Hver gang I rykker ind i et nyt område, ser I introduktionsvideoen til dette område i fællesskab.

Efter I har spillet:

Du kan bruge nedenstående øvelsesforslag som opsamling på elevernes spil. Øvelserne får eleverne til at arbejde undersøgende og reflekterende med grammatikken og giver jer på den måde mulighed for at arbejde endnu mere funktionelt.

1. Hvad var let/svært/sjovt/underligt?
Saml op på spillet i plenum ved at tage en snak om de forskellige spørgsmål. Havde eleverne lettere ved at svare på nogle spørgsmål end andre? Her kan I i fællesskab komme nærmere på, hvilke områder af AP I skal arbejde mere på. Diskutér også, om spillet var sjovt, underligt eller måske drønkedeligt – og i så fald hvorfor. Det kan give eleverne en mulighed for at sætte ord på, hvilken måde de godt kan lide at lære på, og det kan måske give dig en fornemmelse af deres læringsstile.

2. Sammenhæng mellem områder/sprognægtere og de faglige emner i AP:
Bed eleverne tænke over og forklare, hvordan hvert område af Syntaxia repræsenterer et fagligt emne i AP. Hvorfor er de troldelignende sprognægtere i Verballeddets landsby fx ikke i stand til at forstå andet end bevægelse og handling? Hvordan hænger det sammen med verballeddets funktion? Og hvorfor kæmper sprognægterne i Subjekternes arena konstant om at tage styringen? Hvordan hænger det sammen med subjektets funktion? Osv.

Her forklarer vi kort vores idé bag hvert område:

Verballeddets landsby
Her bor troldelignende sprognægtere, der ikke forstår noget sprog. De repræsenterer verballeddets funktion i sætningen, fordi de kun reagerer på bevægelse og handling.

Subjekternes arena
Her bor frygtindgydende sprognægtere, der konstant kæmper om at være det styrende overhoved. De repræsenterer subjektet funktion i sætningen, fordi subjektet er det styrende element i sætningen, og fordi der kun kan være ét subjekt i en sætning.

Det adverbielle råd
Det adverbielle råd består af mystiske sprognægtere. De ved altid, hvad, hvornår, hvordan og hvorfor ting foregår i Syntaxia, og de ved, hvilke tråde de skal trække i for at ændre historiens udvikling. De repræsenterer adverbialleddets funktion i sætningen, fordi de har overblikket over tid, sted og måde i hele Syntaxia.

Objekternes losseplads
Her bor arrige små tyveknægte, der manisk render rundt og indsamler alle tænkelige genstande til deres lossepladslignende landsby. De repræsenterer såvel direkte som indirekte objekter, fordi deres fokus er på at stjæle, modtage og samle genstande i alle former.

Den latinske fangelejr (STX)
Her er de sidste latintalende mennesker på Jorden blevet taget til fange af sprognægtere, som forsøger at udslette al bevis på, at latin har eksisteret som sprog. For at slippe ud af dette område skal eleverne vise en grundlæggende forståelse for sætningsstruktur på latin.

Kommunikationsanalytikernes skattely (HHX)
Her holder handelsfolk til, der udnytter Syntaxias endnu ukendte beliggenhed til at begå  skattesvig. For at slippe ud af dette område skal eleverne vise en forståelse for kommunikationssituationen og de fem elementer af den retoriske pentagon.

Sproghistoriens bål
Her er muldvarpelignende sprognægtere i gang med at afbrænde alt, hvad der har med sprog at gøre i forsøget på at udslette hele sproghistorien. Her skal eleverne forsøge at slukke bålet ved at vise en grundlæggende forståelse for etymologi mv.

Den Øverstes fæstning
Her bor Den Øverste, som har orkestreret hele elevernes rejse gennem Syntaxia. Dette sidste område repræsenterer semantik og pragmatik, fordi eleverne her skal vise en grundlæggende forståelse for synonymer, antonymer og sproghandlinger for at bestå Den Øverstes sidste prøve.

3. Udvid Syntaxiauniverset med nye områder, der repræsenterer ordklasser:
Inddel eleverne i små grupper og giv dem hver især en ordklasse. Lav fx seks grupper, der får ansvaret for hhv. substantiver, verber, adjektiver, pronominer, præpositioner og adverbier. I gruppen skal de finde på en lille historie om området og de sprognægtere, der bor der. Sprognægternes adfærd skal afspejle den enkelte ordklasse. Et eksempel kunne være, at sprognægterne i adjektivernes område havde stjålet verdenskendte malerier og lyriske værker i forsøg på få bugt med alle former for beskrivende sprog. Lad hver gruppe præsentere deres idé for resten af klassen, og diskutér i fællesskab, om deres idé er dækkende for ordklassens kendetegn.